Roskilde Dyrskue 8. - 10. juni 2007

Jumbo i vanlig stil - fanget af Camilla Poulsen
©
Tre forrygende dage for os og vores ponyer i stegende hede, men hvad betyder det, når man kan drage hjem med 23 og 24 point, to ærespræmier og to Bakkehaveponyer med super beskrivelser. Vi kan næsten ikke få armene ned. En understregning af kvaliteten hos vores J-linie og vigtigheden af en solid hoppestamme, samt en stor cadeaux til vores lille 21-årige hingst "Møllegaards Vivaldi", som er far til begge udstillede dyr.

Jamilah fik 24 point og ærespræmie - foto: Camilla Poulsen
©
Dyrskue handler fra gammel tid om at vise sin egen
avl frem. En begivenhed som Roskilde Dyrskue giver
avlerne mulighed for at fremvise og få bedømt deres ponyer foran et kæmpe publikum. Vi har været med i en
del år nu og derfor er det for os
kun interessant at vise dyr som er født hos os. Valget faldt på Jumbaldi og
Jamilah, da netop disse to ponyer lige præcis repræsenterer det vi sætter stor pris
på hos vores ponyer. Typefasthed, korrekt fundament og bevægelse, stærkt
kønspræg, masser af hår, smukke hoveder og ikke mindst et herligt temperament.
Disse punkter var også at finde i beskrivelserne af vores ponyer.
Jumbaldi gik på fløjen i mini-hingsteholdet med 23 point og blev slået af
Stjernens Gambler ligeledes med 23 point, da bedste hingst skulle findes.
Gambler opnåede senere på dagen en fornem 2. plads om Sjællandspræmien. Stort
tillykke herfra - vi har stor respekt for det "hjemmelavede". Indkøb kan
vi jo alle gøre, men selv at avle et kvalitetsdyr er jo en helt anden sag.
Jamilah overraskede os med 24 point og en 2. plads. Mabel K gik på fløjen og
hvor var det dog glædeligt, at se disse to minier foran 11 store ponyer. Det er
jo som bekendt ikke altid let at være lille. Vores forventninger rakte slet ikke
så langt, da der var flere særdeles veludviklede og velkendte kvalitetsponyer i
holdet, men man har jo lov at være glad alligevel!
Alt i alt var vores race meget flot repræsenteret med rigtig mange gode dyr.
Lidt trist, at de to fløjhingste ikke kunne tildeles 24 point, da begge er af
høj karat. I den anden ring var man heldigvis ikke helt så karrig med
pointene.
Shetlænderne klarede sig ualmindelig flot og fik mange gode ord med på vejen af en utrættelig Jørgen Finderup, som virkelig forstår at fortælle om racen, dens brugsværdi, historie og alle dens forcer. Stor tak for det Jørgen - det er guld værd for opdrætterne i et forum som Roskilde Dyrskue.
Dyrskue er jo meget andet end shetlandsponyer. Troels og jeg er vilde med kvæg
og var yderst fascinerede af den jyske ko, som desværre er yderst sjælden.
Heldigvis gøres der et stort stykke arbejde for at bevare denne gamle race.
Super dyr i lange baner.
Sådan kan man jo også gøre!
De store......
Og de små.
Creme de la creme af alle
racer er på vej til ærespræmie overrækkelse. Det er altid en oplevelse at se
top-kvalitetsdyr i alle racer og en ære at være med. Det er disse stunder, der
gør det værd at være opdrætter, selv også i de mørke og våde måneder, hvor vi
til tider overvejer om det ikke var nemmere at avle bier.
En utålmodig Jumbo og en henrykt
opdrætter.
Her modtager vi ærespræmien udsat af
vores egen avlsforening.

Endelig helt stille, måske til ære
for for en yderst
tålmodig fotograf. Tak til Camilla Poulsen
©

Lille
Jamilah modtog ærespræmie fra Landbrugs-Nyt for sine 24 point.
.
Hygge og skygge!
En lille familieforøgelse blev det også til. På katteudstillingen faldt vi helt og aldeles for en abyssinierkat. Vi har i flere år savnet at have netop denne race i huset, men om en uge har vi igen en "aby" i huset
Mon ikke vi er på banen igen i 2008?