November/December
Emmeros Dansa e. Waulkmill Maclaren er blevet champion unghoppe i Vartofta, Sverige med 42 point. Grattis til Inga-Lill.


Det er ikke så nemt at være hvalp i sneen.

Så kom der et drys....

Julietta vil helst være inden døre.
Det er jo ikke den mest begivenhedsrige tid på året, men lidt er her da sket.

Vi har midlertidigt fået en lille pensionær, som
holder vores to rideheste med selskab. 17 årige Piggott er barn af
araberhingsten Said og den pensionerede rideskolepony Tykke Marie. Det
bekendtskab går helt tilbage til 1988, hvor vi havde vores rideheste og første
shetlænder opstaldet på Ørholm Ryttergård.

Waulkmill Woodpecker er kommet hjem fra Skotland i
god behold og trives fint med Inshallah. Han hvilede ud et par dage på Stutteri
Kylensten og kunne meget passende følges hjem med Waulkmill Fay som har
været udlånt til Birthe og Henning. Det lykkedes også at få lokket et par sorte
høner fra Hr. Pedersen, så vi kørte hjem med 4 sorte dyr efter en dejlig frokost
i det fynske.

Sidst men ikke mindst kunne vi i går den 7. december
tilføje endnu et sort kræ til familien. Labradorhvalpen "Nelson" fra kennel
Cheslabben, var langt om længe blevet 8 uger gammel.
Oktober

Trakehner Hengstmarkt 2009
Når tingene ligger stille i vores eget
avlsforbund er det interessant at se hvad der sker i et noget andet
forbund.
Vi tog tre dage ud af kalenderen og kørte til Neumünster for at følge
hingstekåring og auktion i det tyske Trakehner Verband, sammen med vores naboer,
som avler denne dejlige race.
Efter forbesigtigelse og dyrlægeundersøgelse tidligere på året, havde 63 2½-års hingste adgang til fremstilling. 21 opnåede kåring.
.jpg)

Denne unghingst faldt straks
i min smag, grundet hans meget solide bevægelse og rygarbejde. Han opnåede
kåring.
.jpg)
Et super eksemplar
løs i hallen til bedømmelse.
.jpg)
Sidste frasortering
lørdag efter adskillige bedømmelser siden torsdag.
.jpg)
Et dejligt hingstføl gik for
10.000 Euro
Foruden kåring af unghingstene var der føl, hopper, vallakker, rideheste, afviste og kårede hingste på auktion. For at få adgangsbillet til auktionen, skal hestene være af særlig god kvalitet og er udpeget hen over sommeren. Dette er med til at sikre, at kunderne på auktionen får kvalitetsdyr med hjem. Vi overværede en enkelt auktion, hvor der gik heste til U.S.A, UK, Belgien, DK og Syd Afrika. Kvalitetskontrollen får det tyske forbund til at fremstå seriøst i udlandet og står i skærende kontrast til hvad der foregår i vores egen race, hvor ponyerne i UK sælges i bundter på auktion til priser fra 20£ og op.
.jpg)
39.000 Euro og man kunne drage hjem med et pragteksemplar af en kommende
avlshoppe.
.jpg)
Uwe Heckmann styrede
både telefonbud og bud i hallen på meget underholdende vis.
.jpg)
En hoppe på
catwalken - en underholdende måde at vise de bedste hoppe frem på!
Til Gallashowet lørdag aften blev der vist ridning i top klasse af både ældre og
unge heste. Korte indslag af høj kvalitet og ingen "dræber-kvadriller". Kørsel
når det er bedst - 8 tospand i ringen med præcisionskørsel. Springning for
avlshingstene og fremvisning af Årets Hingst "Kostolany".

En Lusitano, fire geder og
fire bordercollier sørgede for nok det mest spektakulære indslag. Hundene
dirigerede via rytterens fløjte gederne gennem og over forhindringer, samt
under/over hesten, hvorefter gederne blev gennet op på taget af en Landrover,
som kørte dem ud af hallen.
En kamel gik et flot dressurprogram under rytter og viste flotte sidebevægelser
og helt rene etter changementer!
Søndag blev de kårede
hingste vist og "Sieger" hingsten, res. og res. res. udpeget.
Derefter gik det løs med auktion igen. Det kan stærkt anbefales at tage den
korte tur til Neumünster i 2010.
----------------------------------

Zebrahingst, Pilanesberg, SA
Øv..... Hjemme igen, men til nymalet hegn, nyanlagte folde og velpassede ponyer.
Troels må gerne passe dem en anden gang.
September

16/9 - I dag er lille
Candyman blevet kastreret. Ikke den
nemmeste beslutning, men hingste er der jo nok af.
50 års Jubilæums Show på Stutteri Nørvang

Birthe & Henning i fin stil med deres flotte køretøjer og dejlige
ponyer funderet på Nørvang linierne.
12/9 Stutteri Nørvang havde sat alle sejl til og skabte et imponerende show for
at markere 50 år i avlen. 62 katalognumre og fire samlinger skulle bedømmes af
Mr. Jimmy Wilson og Mr. Ken Scott, som selvfølgelig havde iklædt sig den
traditionelle kilt i dagens anledning.

Ponyerne bliver set godt efter i sømmene -
derom hersker ingen tvivl.
















Mon han ender på grillen?

Ideelle staldforhold - også for vufferne.
Showet var forbeholdt dansk avlede ponyer og var selvfølgelig præget af
Nørvang-linierne. En super lejlighed for at vise hvad de danske avlere selv
formår og det var bestemt ikke kedeligt. Vi har sjældent set så mange dyr af så
høj karat samlet i et enkelt show. Mest imponerende var i vores øjne
(tårevædede) veteranhopperne. Alle 7 var efter Hele of Transy, som er en af
grundstenene i avlen på Stutteri Nørvang. Hopperne var mellem 16 og 28 år gamle
og det var rørende at se denne flok meget betydningsfulde hopper i samme ring,
især Rusticana af Nørvang på 28, still going strong. Hun blev tildelt en særlig
ærespræmie fra Anna Aaby som var stambogsfører for ponyracerne allerede inden vores
forening blev til. Ren nostalgi og gode minder.
Jumbaldi skulle med for endnu engang at blive bedømt at Mr. Wilson, som også kårede ham i tilbage i 2004. Sambuca og Julietta som begge er efter Waulkmill Maclaren, måtte stå for at repræsentere vores avl på hoppesiden og kom i hårdt selskab og fik kamp til stregen.

Så skal der oprangeres i det store hold, Sambuca ser nu ikke ud til at bekymre
sig.
Jumbaldi var først i ringen, vandt sit hold og blev udvalgt som bedste hingst efter bedømmelse af unghingstene. Derefter var det Sambuca´s tur i et hold med 14 prægtige goldhopper. Hun blev placeret som nr. 2 efter Vihrsgårdens Maclady - en flot resultat for Maclaren, så vi var meget tilfredse.

Synkron roset-påsætning på Sambuca og
Maclady - to skønne Maclaren døtre. Begge fik flotte ord med på vejen om
typefasthed, feminint udtryk og korrekt shetlandsbevægelse.

Så kom turen til 3-årige Julietta, stadig er lidt smal fortil, men med vældig
god bevægelse. Hun blev placeret som nr. 4 i et hold på 8.

Igen to dejlige Maclaren afkom side om side.
Vihrsgårdens Muri-Macprinces som nr. 3 og Julietta som nr. 4.
Klassen blev vundet af Line Laugesen´s meget velgående Gyldenlunds Magdalena,
som blev Bedste Ungdyr og senere nr. 3 i finalen.

Line´s Magdalena med sit smukke udtryk og
imponerende bevægelse.

Maclarensønnen MacLeo Black u.
championatshoppen Espinosa af Nørvang gjorde et vældig fint indtryk. En stærk og
imponerende hingst, som vi håber bliver genfremstillet.

Jumbaldi-barnet Rositta havde det svært i
ringen mod de "store sorte", men efter dommernes udsagn var der bestemt ikke
noget at være ked af, selv med en placering som nr. 4/5.
Sidst på dagen skulle dagens bedste dyr udvælges og
Jumbo skulle ind og konkurrerer mod Bedste Hoppe som var Vihrsgårdens Maclady og
bedste Ungdyr Gyldenlundens Magdalena - det var næsten lidt for spændende!
Med vanlig Jysk beskedenhed var der ikke tale om de vildeste titler, men om
"Bedste Pony", hvilket også fremgår af trykket på rosetterne. Beskedenhed er jo
som bekendt en dyd og resultatet bliver jo ikke mindre fint af den grund.

Her falder afgørelsen og efter nogle
nervepirrende minutter kan vores lille guldklump føje endnu et trofæ til listen
som dagens bedste pony. "Outstanding Miniature, good bone, perfect
topline, lots of hair, masculine,
tracking up well"

" Give us a kiss" - Troels var vist den eneste der ikke fik et kys af dommerne.

En dejlig afslutning på sæsonen.
<
1000 tak til Stutteri Nørvang, Sydbank, Spar
Nord, Århus og Central Scottish Pony Group for de flotte rosetter og præmier. Tak til
alle for opbakning og pæne ord, hjælp med at holde hunde, ponyer, jakker,
børster og meget mere. Der var en meget flot og positiv stemning omkring dette show og
vi fik helt lyst til at genoptage Bakkehave Shetland Show.

Birthe var behjælpelig med elastikker og alle
rosetterne - vi var jo ikke lige helt forberedt på at en mini kunne klare sig i
så fornemt et selskab.

Bedste Pony og nr. 2, 7-årige Vihrsgårdens Maclady u. Muri af Nørvang, som leder tankerne hen
på.........

Hendes far:
Waulkmill
Maclaren. Billederne er fra 1995 hvor han tog 5 championater og blev Supreme Champion, 8 år
gammel. Her ses han i vinterpels. Maclaren´s billede er at finde i The Shetland Pony
Society´s "board-room" samt i den engelske stambog. Vi er rigtig
glade for at vores investering i denne hingst har givet pote. Ikke blot hos os
selv men også hos andre danske avlere. Bedste samling på dagen tilfaldt Muri af
Nørvang og indeholdt to Maclaren døtre ud af tre.
Dagen og showet blev afsluttet med en BBQ middag i laden hvor jeg opgav at tælle antal deltagere da jeg nåede til 70. I samme bygning var alle rejseboxene også opstillet og Jumbo stod på hjørnet og var stolt hver gang der blev klappet efter en tale. Han vrinskede lidt, knejsede med nakken og var helt sikker på at det var ham vi fejrede. Da vi sang fødselsdagssang for en af Rikke´s hestepiger blev han igen meget begejstret! Juno og Mr.Slim lå i boxen ved siden af og nød godt af resterne.
Stor tak til Stutteri Nørvang for Jeres gæstfrihed både sent fredag aften hvor Louise sørgede for varm mad til os og lørdag hvor vi nød morgenmad, frokost og middag. I fortjener virkelig ros for dette show - vi ved hvor meget arbejde man lægger i både før, under og efter.

Store Hestedag - Føl og Plagskue
Vi drog af sted i øsende regn med Juniana og
Inshallah uden de helt store forventninger om topplaceringer. Føl er jo i
konstant forandring og Juniana er ikke så langt i sin udvikling. Først var
Inshallah i ringen blandt 11 andre føl. Han opførte sig yderst eksemplarisk og blev sat
på fløjen med 41 point. Juniana blev nr. 2/10 ligeledes med 41 point. Begge
ponyer fik 9 i type, så vi var meget glade for dagens resultat, som også gav
adgangsbillet til finalen.
Af 76 katalognumre havde hele 23 opnået den eftertragtede røde roset, hvilket må siges at være MEGET flot. Dommerne kom virkelig på noget af en opgave med at oprangere det store finalehold. Inshallah blev nr. 5 og Juniana nr. 6, så pyt med regn og blæst - vi havde en fantastisk dag.
Bakkehaves
Inshallah 1/12 9-8-8-8-8
Bakkehaves Juniana 2/10
9-8-8-8-8
1000 tak til Stutteri Bækkeskov og Heidi´s Rideudstyr for de
dejlige ærespræmier.
Tillykke til vores "avls-kolleger" med de mange flotte resultater og tak for et
velarrangeret skue.
August
Skotland/Shetland
Vores årlige tur til Skotland var i år blevet udvidet med nogle dage på Shetlandsøerne i anledning af Breed-Showet.
En lille håndfuld dejlige Waulkmill Ponyer med
Maclaren´s tydelige indflydelse.
Familien Provan og Mr. Steven Strang var vores
kyndige guider på hele turen og viste os kulturhistorie, dyreliv og øernes
bedste fiskerestauranter. Her besøger
vi Gletness, hvor Mr. og Mrs. Cox i flere år gjorde en stor indsats med at få shetlandsponyracen
på ret køl. Der blev blandt andet sendt hingste af kvalitet op til øerne for at
forbedre avlen. Mr. Strang tilbragte meget tid på Gletness i sine yngre år, hvor
han hjalp til med ponyerne.
På Bressay & Noss havde Lord Londonderry sit opdræt
at sorte ponyer til minerne.

Burra viste sig at blive turens højdepunkt - her så
vi nemlig de sæler der stod meget højt på ønskelisten.
Selvom naturen og dyrelivet trak voldsomt, skulle vi selvfølgelig også følge med i Breed Showet, som for første gang blev afholdt på Shetlandsøerne. Der var hele 580 "entries", 120 ponyer var sejlet op fra "Mainland" og showet var yderst veltilrettelagt på en dejlig sportsarena med udsigt til den smukt blomstrende lyng. Det der imponerede mest, var de mange rideklasser. Det var virkelig dejligt at se hvordan man i UK forstår at bruge ponyen til det den i virkeligheden er bedst til.
20 starter i en rideklasse - det ville jeg ønske man
kunne præstere i Danmark.
En dygtig mønstrer vandt både Bakkehave Roset og
Australsk Æresbånd og den meget velklædte lille herre blev Lead Rein Champion.
Selvfølgelig var The Perssons også tilstede.
Derefter var The Shetland Pony Pageant på programmet. Vi har tidligere set en mindre version af denne flotte opvisning, hvor shetlandsponyen historie og brug bliver gennemgået. Der var lagt meget arbejde i dette flotte indslag, som forløb i silende regn.
Vikinger, kristendommens ankomst, ponyen i
markarbejde, minearbejde, som last og trækdyr op til moderne tiders ridning og
kørsel.
Hvorfor er det lige vi ikke kan finde ud af at det
her i Danmark?
Trist at vores royale familie i 1469 pantsatte disse
dejlige øer til Skotland i forbindelse med giftemål af en dansk prinsesse!
Tilbage i Skotland var vi på besøg hos Waulkmill Good Gracious, som i juli 2009 blev bedste Shetlandspony på Royal Highland Show. Hun er udlånt til Emily, som deltager i mange stævner. Under vores besøg var de ved at pudse formen af til Blair Castle Horse Trials.
Foruden sit Royal Highland Championat, modtog Good
Gracious også "The Queen´s Rosette", som blev overrakt af selve dronningen i den
store ring. Det må være skønt at have en Royal familie med stor og ægte
interesse for heste og ponyer!
Waulkmill Good Gracious og Emily træner på de jorde
hvor Methwen Stutteriet havde til huse.
På Methwen Castle findes et af Skotlands ældste og mest berømte egetræer "The
Pepperwell Oak". Vi blev foræret en lille efterkommer af dette træ, som meget
forsigtigt blev transporteret med hjem i et Whiskyrør.
Lidt sensommer stemning fra Pitlochry inden vi næste
morgen måtte vende næsen hjemad.
July
21/7 Jeg har været i foldene med kameraet.
Impala er nu tre
år gammel og begynder langsomt at tage form, jeg håber hun bliver klar til
kåring og nyt hjem i 2010.
Her går fremtiden - to sorte og to brune Maclaren
døtre.Tre er ud af samme hoppefamilie.
Helsøstrene Julietta & Juwel
Honeydew
Helsøster Hyacint og Moliere af Nørvang-barnet
Inshallah sammen med tante Candyfloss
Inshallah
3. 4. og 5 juli på Det Bornholmske Dyrskue
Bakkehaves Julietta og Jamilah blev tildelt
henholdsvis 23 og 24 point og ærespræmie af Jan Bjørnshøj.
Ud af de 98 tilmeldte heste var de 16 shetlandsponyer. Se mere om Bornholm på
Bornholm
Special.
Julietta er klar til afrejse og en varm tur til
Bornholm venter forude.
June

Hyacint & Inshallah
24/6 Med det meget fine sommervejr kom Hyacint endelig på døgnfold hvor hun har fået selskab af Inshallah. Da jeg nu alligevel havde kameraet fremme, gik jeg en tur i "pebermyntefolden" og fik et par gode billeder af Farmer i kassen.

Jeg håber han nyder den stærke pebermynteduft og søens
store mangfoldighed.

Her findes svaner, grågås, ænder, blishøns, rørhøns
og skarv. Nattergalen holder også til her og fortryller stedet med sin sang.
16/6 Maclaren Babies og Showresultater er blevet opdateret og skulle nu gerne være mere overskuelige. Har I billeder, resultater eller andre hændelser til siderne er I velkomne til at sende dem. Vi vil meget gerne have fuldt overblik over hans afkom.
15/6 Vi har et stykke tid haft mistanke om at Stranduff Candyfloss II ikke var drægtig trods positiv scanning i 2008. Da dyrlægen alligevel var her i dag, blev hun håndprøvet og var som ventet ikke i fol. Til gengæld må vi glæde os over at Hyacint er helt på toppen og har som få overlevet akut følsyge.
12/6 Waulkmill Fay, som er udlånt til Stutteri Kylensten, fik fløjplads og 24 point hos følhopperne på Det Fynske Dyrskue.

11/6 Lille Hyacint har nu i tre døgn haft normal temperatur og drikker
lystigt hos Holly. Nu har vi kun brug for noget anstændigt sommervejr, så hun
kan komme ud og bruge sine ben.

I dag kunne vi også glæde os over Sambuca´s drægtighed ved Waulkmill Shian efter
en enkelt brunstperiode.
8/6 Lille Hyacint kæmper bravt og drikker oceaner af Salvana
følmælk + mors mælk. Vi har haft svært ved at holde temperaturen oppe på hende
og håber den ekstra mælk og et dækken hjælper hende. I dag har hun haft
kræfter til at patte længerevarende selv.
Roskilde Dyrskue 5. 6. og 7. Juni

Nu er det nok!

Bækkeskovens Ronja, Søndergårds Malou e. Waulkmill
Maclaren og Jumbaldi.
Fremragende resultater for shetlænderne på
skuet - vi fik 3. placering på tværs af racerne med både 2-års hoppe og 3-års
hoppe. Jumbaldi klarede ærterne blandt hingstene. Et virkelig flot resultat for
vores race på Nordeuropas største dyrskue.

Shetlænderne på vej mod ring 1 til ærespræmieuddeling. Stor tak til vores
racerepræsentanter, som fik tingene til at fungere perfekt.

To spradebasser - storebror og lillebror.
Jumbaldi skulle som bedste shetlandshingst ind og konkurrere om
Sjællandspræmien blandt 18 racer. Heldigvis opførte han sig en del bedre end
sidste år og måtte ud i en ommønstring om 2. og 3. pladsen mod Niels Ottosens New Forest
hingst Gay Count Sheftan. Denne meget smukke og perfekt mønstrede hingst satte ikke
et ben forkert. Jumbo var lidt oppe på dupperne over klapsalverne og blev
henvist til en placering som nummer 3. Den grønne roset er
vi ovenud lykkelige for og det var en kæmpe oplevelse at se Jumbaldi på denne
ærefulde plads for anden gang i Rosklide. Endvidere tilføjede Martin Bloch
at hans 10 tal for type var et KÆMPE 10 tal og det luner et avlerhjerte.
Jumbaldi 3rd. of 18 stallions - interbreed
Lykønskning til Jumbo. I denne sammenhæng skaber en grøn roset vild jubel!
Jumbo blev tidligere på dagen lidt skuffende tildelt 23 point, men fik
oprejsning i den store ring.
Det har været et fantastisk dyrskue for os. Juniana som kom til skade på
Dorthealyst, fik 23 point i et meget stærkt 2-års hold og stod som nr. 7 af 13.
Hun er stadig i udvikling men blev belønnet for sin vældig energiske og gode
bevægelse.
Maclarendatteren 3-årige Søndergårds Malou gik på fløjen
med 24 point og
fik en flot 3. plads i interbreed.
Jumbaldidatteren Michak´s Rositta fik 22 point og stod fløj i mini 2-års
holdet.
Lille vidunderlige Kivi´s Viktor får sig en snak med Vivaldi´s opdrætter John
Møllegaard.
Mine to nevøer David og Michael var taget med far på dyrskue og hyggede lidt
med fasters hingst.

Tak til Advodan, Køge for den neget flotte ærespræmie.
På hjemmefronten har vores dyrlæge passet godt på Hyacint,
som fik pådraget sig følsyge - måske af stresspåvirkning i forbindelse med
bedøvelse og pålægning af skinne. Det har været nogle nervepirrende døgn, men vi
håber hun er på rette vej.
-----------------------------------

På Snekkeruplund er Vivaldi
blevet far til lille Hazelnut - et yndigt lille hoppeføl.
Foto: Snekkeruplund
----------------------------------------------------
3/6 I går aftes fik
Hyacint allerede skinnen af og står fint. Her til formiddag blev hun igen
checket af dyrlægen, som var tilfreds med hendes benstilling. Hun er dog lidt øm
i leddene.
Det er imponerende så hurtigt et føl kan rette sig med hurtig indsats og korrekt
behandling.

2/6 Hyacint havde få timer gammel problemer højre forkode og ville
helst stå på forfladen af hoven. Derfor besluttede vores dyrlæge sent mandag
aften at hun måtte have skinne på.
Det lille kræ blev bedøvet og skinnen blev "skræddersyet" og benet godt polstret
for at undgå trykninger. Heldigvis var leddet stadig helt fleksibelt, så hun
skulle meget gerne have hoven på plads i løbet af få dage. Hun var frisk igen
kl. 01 og er her til formiddag lukket i løsdriften hvor hun upåvirket stavrer
rundt. I aften skal forbindingen lægges om, hvilket vi håber at gøre uden
bedøvelse.
Fixated for a few days to prevent contractions of the pastern and the fetlock.

Det er hårdt at komme til verden og blive bandageret inden for et døgn, så man
tager sig en lille lur.
1/6 Et lille hoppeføl er tilføjet H - linien. Vi fortsætter i
botanikken og har navngivet hende "Bakkehaves Hyacint"
Filly foal has arrived safely
May
27/5 Mit livs hingst
"Waulkmill Farmer" blev her til middag
tappet. Dyrlægen gav mig sidste år et meget lille håb om tilbagevendende
sædproduktion.
Vi kørte straks på laboratoriet og fandt levende sædceller - produktionen er
nedsat, men han er tilsyneladende fertil igen. Vi foretager endnu en
undersøgelse om et par uger for at få klarhed over hvor konstant produktionen er
og om den evt. er blevet bedre.
Hvorfor han var gået helt i stå i tre år forbliver en gåde. Han er blevet fodret
som han plejer over vinteren, men har fået et tilskud af aminosyrer. Normalt
opgiver man sterile hingste allerede efter en til to sæsoner, så i virkeligheden
ved man nok ikke så meget om fænomenet. Et samarbejde med vores dyrlæge og en
speciallæge er allerede planlagt, for at undersøge om der kunne være rent
mekaniske forklaringer på problemet. Fx nedsat passage.
Jeg har været bjergtaget af denne hingst, siden jeg så ham første gang som 3-års
i Skotland og vil gøre alt for at få ham tilbage i avlen.
22/5 - Når syrenen er på sit højeste er det Goliat´s
fødslesdag.
28 år er det blevet til og den gamle er i fin form! Halvårlige tandeftersyn,
specialfoder og våde grønpiller gør underværker.Han fejrer fødselsdag i aften
med middagsgæster fra en lidt anden avlsretning!!!!

Avlsprincipperne for et godt resultat er dog de samme.
21/5 Waulkmill Shian som er født den 26/5
1985 ses her med Sambuca. En meget velbevaret veteran med et skønt temperament.
Vi håber og beder til at der kommer et føl ud af denne kombination. Vi har over
årene nydt at se adskillige Shian afkom af høj kvalitet og ensartethed, så dette
valg var ikke svært.
De 2 turtelduer har lånt varmblods-folden, da vi ikke vil have hingstene i
nærheden af hinanden når de går i stod.
Logistikken har givet store problemer i år med 5 hingste på matriklen, men her i
landsbyen hjælper vi hinanden og vi har fået 2 flotte folde stillet til rådighed
lige rundt om hjørnet.
I virkeligheden burde man kun have en enkelt eller slet ingen hingst!
Impala, Juniana og helsøstrene Julietta & Juwel, har
lånt en stor dejlig fold.

Langt om længe arriverede Gyldenlundens
Strauss u. Estienne af Nørvang e. Møllegaards Vivaldi, 2 dage gammel forlyder
det, at han allerede er meget omkringfarende!
Foto: Line Laugesen
21/5 Kasper og Lasse i arbejde - det er ikke nemt med alle de nysgerrige muler.
Impala har vist opdaget føllet i Hollys mave - vi ser
meget gerne at det snart kommer ud!
17/5 Der er sket
meget den sidste uge. Først og fremmest et stort tillykke til Karen - opdrætter
af Søndergårds Mac, som blev kåret i 1.kl. ved dette års hingstekåring. Karen
har arbejdet imponerende seriøst med denne pony og har tålmodigt ventet til han
var fuldt udviklet og klar.

Søndergårds Mac kåret med 9-9-8-8-8 som
2. i holdet.
Et andet Maclaren afkom Frans af Stutteri Black opnåede desværre kun kåring i 2B.
I Finland fik Sarita endelig sit
Mac-afkom u. Storknuts Andrea Gail, som opnåede kåring i 1.kl. i Danmark 2008.

Promisehill MacDreamy
Selv har vi haft en pragtfuld weekend med besøg af Roweena Provan, som blev overrasket over at finde Waulkmill Shian i stalden. De to har ikke set hinanden siden det internationale show på Wilhelmsborg og Roweena var lykkelig over at se den ældre herre i så fin kondition. Vi er Rikke meget taknemmelig for at have ham denne sæson.
Waulkmill Shian fulgtes over med Rose of Transy
og de to dejlige Shian døtre Merry Mentha af Nørvang og Ravenna af Nørvang, som
her går hos Maclaren.
Her bliver flokkene inspiceret af Roweena, som havde stor glæde af at se sit
opdræt med med deres afkom.
Her besøger vi Waulkmill Imogen og Waulkmill Honour.
Honour er u. vores egen Mill of Towie
Holly og e. Waulkmill Farmer.
Imogen tilhører samme hoppefamilie som
Bakkehaves Impala og Skovlundens Jolly.
10 dage gamle Bakkehaves
Inshallah har samme moderlinie, så vi kom en hel del rundt i stambøgerne og
har haft tre meget interessante dage.
Sidste punkt på programmet var en visit hos Anna Aaby, hvor der blev
genopfrisket minder fra gamle dage langt før vores egen entré i shetlandsavlen.
Tid til en kop the inden turen gik mod Kastrup
Lufthavn.
8/5 kl. 05.15 blev det
endelig vores tur. Skovlundens Jolly nedkom med en søn efter Moliere af Nørvang.
Et føl vi har set meget frem til.
Colt by Moliere af Nørvang o Skovlundens Jolly
Waulkmill Fay
som er udlånt til Stutteri Kylensten har også fået en Moliere søn. Det har været
vanskeligt at få hende i fol, men en enkelt brunst hos Moliere gav endelig
resultat. Fay forbliver endnu en sæson på Fyn og bliver forhåbentlig drægtig
igen.
Kylenstens Rikkeline har givet endnu en tilføjelse til den fornemme R-linie med
dette charmerende hoppeføl efter Maclaren.

Kylenstens R..... foto Lennart Pedersen
Stutteri Kivi har fået en lille spradebasse efter Vivaldi, som efter sigende er
helt fremme i støvlen. Han har det ikke fra fremmede kan vi hilse og sige! Vi
har glædet os meget over interessen for Vivaldi og håber at Mette og Sebastian
får glæde af den lille laban.
Kivi´s Viktor foto: Stutteri Kivi
Stutteri Ellinge fik heldigvis endnu en A-datter efter Maclaren, så lidt retfærdighed er der da til.

Ellinges A....
Jumbaldi har leveret et hoppeføl til Stutteri Egedal og ligeledes et hoppeføl
til Linkehøj på Langeland
April
25/4 Dorthealyst tur-retur i en fart.
Alt var gjort klar,
madkurven pakket og ponyerne shinet. Selv havde jeg det ikke for godt, men vi
drog afsted med Honeydew og Juniana alligevel. Da Juniana skulle læsses af,
skred hun ud på det ene bagben. Ved præsentationen stod det helt klart at hun
var kommet til skade med det ene bagknæ. Honeydew skulle først i ringen sidst på
eftermiddagen og vi fandt det uforsvarligt at lade Juniana stå 5 timer i
traileren med en skade. Vi vendte således snuden mod Hørsholm efter ½ time på
Lysten! Dødsygt!!!! - For vi havde glædet os så meget til årets første
shetlandsbegivenhed og gensyn med alle "artsfællerne".
Da vi kom hjem blev Juniana beordret boxro og Finadyne af dyrlægen. Jeg blev
lagt i seng med feber, cola og codymagnyl.
4 dage senere blev Juniana´s bagben undersøgt igen og heldigvis var det ikke så
alvorligt som først antaget. Der var ingen skader på ligamenterne, hævelsen var
faldet og hun fik lov at komme på fold. Troels måtte derimod på hovedet i seng
med feber og sådan er der jo så meget!
March
31/4 - Smeden har været her og ingen er for
lille til et eftersyn.
29/4 - Vi har haft besøg af Michelles to
dejlige hoppeplage u. Skovlundens Red Rose. 1-årige Rosie Macgee e. Waulkmill
Maclaren og 2-årige Rositta som er efter Jumbaldi. Begge ser dejlige ud - de
udvikler sig pænt og vi glæder os til at følge dem fremover.
---------------------------------------------------------------------
"Shetlænderen" har fundet vej til postkassen og igen undres jeg over ønsket om
lukke op for ikke engelske dommere til vores kåringer.
Vores ponyer er siden 60´erne blevet bedømt af engelske/skotske dommere og vi
kan ikke komme uden om at takke netop disse dommere for det avlsmateriale vi har
til rådighed i dag. På det grundlag er det mig uforståeligt, at man ønsker denne
kontinuitet afbrudt. Ponyen stammer trods alt fra engelsk territorium.
De massive problemer i vores moderstambog SPSBS, kan ikke bruges som undskyldning for dette forslag. En perlerække af UK dommere har stillet sig til rådighed og det burde vi med glæde tage imod.
Forslaget blev heldigvis ikke vedtaget.
______________________________________________________________________
Siden sommeren 2008, har vores lille trofaste vallak
Frederik, været udlånt til Alma i nabolandsbyen.
De to har vældig stor glæde af hinanden og Frederik har det som blommen i et æg.
Han får enorme mængder af opmærksomhed fra sin plejefamilie og sine nye
ponyvenner. Han bliver striglet, får skiftet dækken alt efter vejrudsigten og
kører i trailer til nærliggende ridehus, hvor han er netop begyndt at deltage i
springundervisning.
Trapper er ingen hindring!
Her er Alma og Frederik på vej til fastelavn i den lokale præstegård. Frederik
tog tøndeslagningen i stiv arm og parret vandt prisen som bedste udklædte.
Hvor ville jeg dog ønske, at vi kunne få placeret langt flere af shetlandsponyerne på denne vidunderlige måde.
5/3 Happy Birthday dear Juno - happy Birthday to you!
Juno-Baby 2 år
Ænderne er tilbage i
søen, så foråret må være kommet - hvis man er en and...
Hørsholm Hestepraksis afholdt i går
et møde for dyrlæger om billeddiagnostik, med udgangspunkt i klinikkens nye MRI
scanner - den eneste til heste i Danmark.
MRI scanneren er et meget sofistikeret hjælpemiddel til diagnosticering af
halthed hos hesten og kan tages i brug, når de gængse metoder ikke har
ført til en egentlig udredning og diagnose. Undersøgelsen kræver at hesten
lægges i fuld narkose.
Dyrlæge og billeddiagnostiker Ulrik Westrup gennemgik de forskellige metoder
bl.a. røntgen, ultralyd, CT og MRI og forklarede fordele og ulemper ved brug af
de enkelte muligheder. Eksempler på sygehistorier gav et glimrende indblik
i de mere optimale muligheder man i dag har til rådighed for en langt mere
præcis diagnostik.
Dernæst blev selve funktionen af MRI´en gennemgået, hvilket var utrolig
interessant, men også kompliceret stof for os "ikke dyrlæger".
Ulrik har tidligere scannet vores Bordeaux hunde med ultralyd, hvilket har været en meget stor hjælp til behandling, forebyggelse og valg af ny hvalp.
Her bliver 10 uger gamle Juno-Baby hjertescannet.
Dyrlæge Nicolai Jarløv og Dyrlæge
Henrik Sten Andersen gennemgik en række cases hvor lokalbedøvelser, røntgen,
ultralydsscanninger, medicinsk behandling og ro ikke havde ført til en en præcis
oplysning om smertekilden. Vi så en række MRI billeder af forskellige patienter,
som efter scanning kunne gives den helt rigtige behandling/skoning og
vende tilbage til normalt arbejde.
Endelig kan MRI selvfølgelig også understøtte at aflivning er den bedste
løsning.
Hørsholm Hestepraksis modtager gerne henvisninger fra egen dyrlæge med oplysninger om undersøgelser, fund og forsøgt behandling. Hesten møder op på klinikken fastet og uden sko. Den udskrives samme dag med en foreløbig vurdering. Hørsholm Hestepraksis samarbejder med en ekstern ekspert i billeddiagnostik og en endelig diagnose og forslag til evt. behandling er klar efter ganske få dage.
February
Der er stille på farmen for tiden, dog afbrudt af vores labrador Anthon´s 13-års
fødselsdag.
Endelig lidt sne!
Maclaren, Candyman og Pirelli nyder deres
nye bolig. Mac har fået sin pædagog-kontrakt forlænget et par måneder endnu. Han
er meget glad for de to små "mudjahadinere" og leger tålmodigt med dem i
timevis.
Hopperne spiser frokost i sneen.
January

Happy New Year
After-party
23-årige Vivaldi bliver far til 3 føl i 2009 om
alt går som planlagt.
Candyman & vores pensionær Michak´s Pirelli har søgt
ly for blæsten.
Jamilah nyder sneen.